QiGong

Hvad er QIGONG?

Qigong er en bevægelseskunst, der arbejde med vores bevidsthed, kropslige funktioner og åndedræt på én og samme gang. Qigong er en integreret del af Kinesisk Lægekunst og anses som et absolut aktiv ved både forebyggelse og rekonvalescens.

Qi er ét samlet udtryk for mange former for kropslig, mental og åndelig energi, som vi konstant rummer, bruger og næres af. Gong betyder “arbejde”, “evne” og/eller “kultivere”.

Når vi udøver Qigong, arbejder vi altså med at styrke vores Qi/energi gennem særlige bevidste bevægelser, der renser, løsner spændinger og revitaliserer både krop og sind.

Bevægelserne udføres langsomt i tæt samarbejde med bevidstheden og vores åndedræt, så der opstår et koncentreret og meditativ fokus.

Qigong-serier træner således både kroppen, sindet og ånden under én og samme bevægelse, samtidig med at de alle bliver harmoniseret i forhold til hinanden.

Når krop, sind og ånd begynder at samstemme, er det at vi begynder at føle os hele.

Med daglig træning på denne opmærksomme og bevidste måde, sker der en prægning i bl.a. hormon- og centralnervesystemet, som gør at den vågne afslappede tilstand, som vi oparbejder under træningen, bliver en stadig mere permanent del af os – typisk udtrykt i vores tanker, handlinger og formåen, men også i større almen velbefindende.

Vi er ikke kun tanker og mentale processer, kun krop eller kun ånd. Vi er og har det hele og det skal arbejdes med og opleves som ét hele.

Der ligger således et stort potentiale for livsmestring i Qigong – særlig for stressede, ængstelige og/eller nedtrykte personer.

Qi Gong er en del af Kinesisk Lægekunst som i sin helhed omfatter akupunktur, guasha, tuina, urter & moxa samt cupping.

Fordele ved at træne QIGONG

  • Styrker dit immunforsvaret, nerve- og hormonsystem
  • Øger de kognitive funktioner – hukommelse, fokus og koncentration
  • Skærper dine sanser og nærvær
  • Reducerer tyngde ømhed, smerte og øger din bevægelighed
  • Fremmer din kropsbevidsthed
  • Forbedrer søvn og det generelle energiniveau
  • Skaber ro i tanker og følelser
  • Mindsker angst og bekymringer
  • Du kommer til at stå stærkere i sig selv
  • En oplevelse af kroppen som ven og samarbejdspartner

Når vi træner alt hvad vi er i én og samme bevægelse, opstår der en unik mulighed for at omprogrammere vores selvforståelse, vores nervesystem og vores tilstedeværelse uden tunge terapeutiske indgreb –  netop fordi vi har hele vores væren med i regnskabet

Hvem kan have gavn af QIGONG?

QiGong er passende for alle.

Til dem med småskavanker, ubalancer, sygdom eller er i rekonvalens
Til dem med stress, angst, depression, søvnproblemer, mentale lidelser og kropslige smerter
Til dem der har svært ved at mærke sig selv, hvad de vil og hvor deres grænser går

Til dem der er sårbare og usikre

Til dem som er glade, veltilpasse og tilfredse 
Til dem, der skal eller kan lide at bevæge sig uden højt tempo og maskiner
Til dem der er vilde med natur, filosofi, selvudvikling og bevidsthedsarbejde

Til dem som har brug for eller elsker at dyrke ro, balance og flow

Til dem der ønsker at dykke mere praktisk ned i østens filosofi

Qi Gong udføres stående, men kan tilpasses siddende

Jeg elsker Maries rolige og passionerede energi omkring træningen. Man mærker tydeligt, at hun brænder for hvad hun laver. Marie underviser så alle kan være med – prøv det!

Marie er (…) tilstedeværende og personlig: hun underviser med nærvær, et smil på læben og med gode forklaringer. Jeg oplever et indre energiløft, store ro og mere nærvær i mig selv efter træning (….) et mærkbart boost af hele mit system. Jeg får lyst til mere!

I en tid, hvor jeg har været ramt på både psyke og krop, har det været utroligt at komme til QIGong hos Marie. Hver gang har jeg oplevet en befrielse kropsligt, følt, at smerter er lettet, og at muskler har kunnet arbejde mere frit, så jeg bl.a. har kunnet strække mine belastede arme (…) meget længere. På samme måde har jeg hver gang mærket, at mit sind er faldet til ro, og stress og jag har fyldt meget mindre. Personligt har jeg også haft stor glæde af Maries indsigtsfulde introduktion af sammenhængen mellem elementer, årstider, kropsdele osv.